Den endelige udgave, af Nationalregnskab i statistisk årbog 2015, udkom d. 17. juni 2015

Import og eksport

I figur 4.1 vises importen og eksporten i pct. af BNP for perioden 2003 til 2013. Af figuren fremgår, at importens andel af BNP er markant højere end eksportens andel.

 

Figur 4.1. Import og eksport i pct. af BNP, årets priser

Anm.: Tallene for 2003 til 2011 er endelige tal, mens tallene for 2012 og 2013 er foreløbige tal.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/nrd11

 

Efter et fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i 2010, hvor både importen og eksporten steg. Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Stigningen i importen af tjenester kan igen primært henføres til investeringer i olie- og efterforskningsaktiviteter, som udføres af udenlandske selskaber og derfor betragtes som import af tjenester.

 

Figur 4.2. Samhandel med udlandet, årets priser

Anm.: Tallene for 2003 til 2011 er endelige tal, mens tallene for 2012 og 2013 er foreløbige tal.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/nrd01

 

Figur 4.3 viser udviklingen i bytteforholdet med udlandet for perioden 2003 til 2013. Et lands bytteforhold udregnes som et eksportprisindeks divideret med et importprisindeks og udtrykker således forholdet mellem priserne på eksport- og importvarer, idet hver enkelt pris i indekset optræder med den vægt, som den pågældende vare har i udenrigshandelen. Ved stigende bytteforhold taler man om bytteforholdsforbedring, mens man ved fald taler om bytteforholdsforværring.

 

Figur 4.3. Bytteforhold med udlandet

Anm.: Tallene for 2003 til 2011 er endelige tal, mens tallene for 2012 og 2013 er foreløbige tal.

  Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/nrd12